Online yoga med yogainstruktør
Deltag i online yoga torsdag d. 8. oktober, hvor den dygtige yogainstruktør Ditte Louise Seibert inviterer indenfor til tre velfortjente yogapauser i løbet af dagen, som gør godt for krop og sind.
-
Dato
Torsdag den 8. oktober 2026.
-
Tilmeldingsfrist
Tilmeldingen lukker torsdag den 8. oktober kl. 08.45.
-
Sted
Online på Microsoft Teams.
Om yoga-sessionerne
Tag en velfortjent pause med online yoga torsdag i uge 41. Den kompetente yogaunderviser Ditte Louise Seibert guider dig igennem dette torsdagsretreat, som gør godt for krop og sind.
Det kommer til at foregå i et roligt tempo, hvor alle uanset form og erfaring kan være med.
Hvornår?
Torsdag den 8. oktober i tre tidsrum:
- 09.00-09.15
En rolig morgen påvirker resten af dagen. Med afsæt i bløde bevægelser for nakke og ryg sænkes farten og der åbnes for nærvær og fokus. Når fødderne er solidt plantet i jorden, skabes der mulighed for at gro og strække sig længere op. - 10.00-10.15
Tag et ophold i jeres gøren og inviter jer selv ind i et øjeblik med øvelser for især hofter og lænd. Det kan give oplevelsen af øget fleksibilitet og rum i krop og sind. Vi leger lidt med balancen, som både kan skabe fokus og smil på læben. - 14.00-14.15
Bevægelse frigiver naturlig energi. Denne session inviterer jer derfor ud på gulvet til en omgang ’swing’; forløsende rotationer for ryg og skuldre, stadig med afsæt i yogaens nærværende principper.
Det er gratis at deltage i alle yoga-sessionerne. Når vi nærmer os dagen, modtager du en mail med link til yoga-seancerne.